Handelsbetingelser

SnorBan.dk’s handelsbetingelser er godkendt af E-handelsfonden som er den danske mærkningsordning for tryg og etisk handel på nettet.

  e-mærke


Handelsvilkår for website https://www.snorban.dk 

1. Generelle oplysninger om virksomheden
Virksomhedens juridiske navn: SnorBan DK ApS
Selskabsform: Anpartsselskab
CVR-nummer: 31276071
Etableringsår: 2008
Adresse: Dalgas Avenue 40B - 8000 Aarhus C
Telefonnummer: +45 50564212
Officiel e-mail adresse: support@snorban.dk
Officiel web-adresse: https://www.snorban.dk/


2. Bestilling
Du kan bestille varer fra SnorBan DK Aps via vores website (se detaljeret gennemgang).
Det automatiske ordresystem hos SnorBan.dk sender kunden en e-mail, der indeholder aftalen mellem virksomheden og kunden. Vi opbevarer endvidere aftalen, således at du kan rekvirere den senere pr. e-mail.

Aftaler med børn og unge under 18 år kan alene indgås af forældre eller andre der lovligt kan handle på barnet eller den unges vegne.

Alle priser på websitet angives inklusive alle danske afgifter, told mm og inklusive moms.

Aftaler på vores website kan indgås på følgende sprog: dansk.


3. Betaling og sikkerhed
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken SnorBan DK ApS eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra SnorBan DK ApS. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

I vores e-butik kan du betale med følgende betalingsmidler:
• Dankort og VISA/Dankort
• Danske Mastercards
• Udenlandske Mastercards
• VISA
• VISAelectron.
• JCB kort
• PayPal

Der opkræves ikke gebyr for betaling med kreditkort.


4. Levering
Alle forsendelser sendes med track og trace sporing og forsikring via Post Danmark. Du kan som udgangspunkt regne med en leveringstid på 1-2 hverdage. 
Du får besked pr. sms eller e-mail, når pakken er på vej og klar til udlevering. Når pakken er afsendt, vil du typisk modtage den næste hverdag, også på lørdage. 

Langt de fleste ordrer forlader vores lager samme dag, eller dagen efter de er afgivet. Kan vi ikke afsende en vare indenfor den forventede leveringstid vil du blive kontaktet af os. Vi fremsender altid i neutral emballage og vi sørger for, at det ikke er muligt for tredjemand at se hvad pakken indeholder.

Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten, som bekræftes af Kunden og ligeledes fremgå af ordrebekræftelsen og fakturaen.


5. Reklamation
Når du handler på www.snorban.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til vores adresse:
SnorBan DK ApS, Dalgas Avenue 40B, 8000 Aarhus C.

Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

 

6. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dag du modtager varen.
 
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via vores kontaktformular her eller ved at skrive til support@snorban.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og her.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

•  Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
•  Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

 

Du mister din fortrydelsesret, hvis;

•  du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.

 

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
SnorBan DK Aps
Dalgas Avenue 40B
8000 Aarhus C

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Proceduren i forbindelse med tilbagebetaling af købesummen kan ses i punkt 8. Refusion.


7. Pengene tilbage garanti
Du får mulighed for at prøve SnorBan, og skulle du ikke være tilfreds, kan du sende den retur inden for 30 dage fra den dag, hvor den er sendt til dig. Det bekræftes via en ordremail når SnorBan sendes. Dermed refunderes købsprisen på 380 DKK fratrukket administrationsomkostninger på 75 DKK. I alt refunderes 305 DKK. 

SnorBan kan sendes til:
SnorBan DK ApS
Dalgas Avenue 40B
8000 Aarhus C

Obs! De 30 dages pengene tilbage garanti gælder udelukkende SnorBan. Du kan som forbruger altid gøre brug af din 14 dages fortrydelsesret, som er gældende uafhængig af pengene tilbage garantien.


8. Refusion
Refusion sker altid ved en tilbageførsel via PBS til det betalingskort der blev brugt til at betale for ordren. Når vi har modtaget en vare retur og refunderet købesummen  modtager du en bekræftigelse på mail. Hvornår du kan se posteringen på din konto afhænger af hvilket kort du har betalt ordren med.

PBS frister ved kreditering:
På Dankort og debet kort som f.eks. Visa elektron og Maestro kan kunden se det dagen efter (mandag til torsdag). Fredag kan ses mandag - lørdag og søndag kan ses tirsdag. 
På kreditkort (Visa og Mastercard) kommer det an på hvornår kortet bliver opgjort (for det meste en gang om måneden).

 
9. E-markedsføring
Du kan vælge at modtage tilbud på mail (e-mail-reklame). Tilbudsmail indeholder information om produkter, relevante tilbud mm.
Hvis ikke du længere ønsker at modtage tilbudsmail er det er ”afmeld” link i tilbudsmailen, hvor du kan du afmelde dig. 

På websitet har vi en tip-en-ven funktion. Denne bruges til, at du kan sende en mail til din ven og gøre ham eller hende opmærksom på snorban.dk. Denne tip-en-ven funktion indeholder ikke markedsføringsmateriale.


10. Persondatapolitik

Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, fx på et websted, ved næste besøg.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, fx brugernavn til login på et website. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer. Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies” – de holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren. Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores website. 

På snorban.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. 

Cookies bruges på til:
• at skabe øget brugervenlighed
• at huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.

Når du køber hos os, foregår det på en sikker server. Alle følsomme data bliver sendt via Secure Socket Layer (SSL) teknologi og bliver sikkert lagret i vores database. Du kan til en hver tid bede om at blive fjernet fra mailinglister, eller helt at blive fjernet fra vores databaser. Personoplysninger bliver lagret indtil vi modtager besked om at de ønskes fjernet. Du kan til enhver tid få oplyst hvilke informationer vi har om dig, og du kan gøre indsigelser, jf. persondatabehandlingsloven.

Logstatistik
Logstatistik bruges på SnorBan.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. På SnorBan.dk anvendes log statistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Desuden knyttes oplysningerne i log-statistikken til de kunder og brugere, der besøger websitet, såfremt brugeren tilkendegiver navn, adresser og andre oplysninger i forbindelse med et køb på websitet.

Logstatistik bruges desuden til:
• personalisering af markedsføringen mod brugeren
• at skabe øget brugervenlighed 


Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en online aftale med www.snorban.dk, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos SnorBan DK Aps og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Direktøren og indehaverne for SnorBan DK Aps har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på www.snorban.dk er administrerende direktør Kristian Luplau.

• Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
• Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
• Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.
• Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.

Oplysninger afgivet til www.snorban.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos SnorBan DK Aps har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SnorBan DK Aps via vores kontaktformular her


11. Medicinsk disclaimer
SnorBan DK ApS er ikke ansvarlige for eventuelle fejl, forglemmelser, misvisende eller fejlagtige fremstillinger på disse sider. Den information, der tilbydes, er kun beregnet som generel information, og kan ikke erstatte konsultation med en autoriseret læge eller tilsvarende ekspert inden for sundhedssektoren. Bemærk i den forbindelse, at SnorBan anti- snorkeskinnen ikke er en kur for søvnapnø. Hvis du lider af søvnapnø bør du konsultere din læge.