Når luftvejene forsnævres opstår der turbulens i luftstrømmen under vejrtrækning. Denne turbulens bevirker, at det bløde væv i luftvejene vibrerer, hvorved snorkelyden fremkommer. De involverede strukturer er drøbelen og den bløde gane. Den uregelmæssige luftstrøm skyldes ofte en af ​​følgende årsager:

• Overvægt 
• Alkohol og medicin
• Rygning 
• Allergi
• Medfødte uregelmæssigheder i luftvejene
• Tilstopning af næsen

Både alkohol og sovemedicin får forholdene bag tungeroden til at mindskes som følge af en slaphed af halsmuskulaturen. Tobaksrygning får slimhinden til at svulme op, og derved bliver pladsforholdene dårligere hvis man ryger. Almindelig snorken er helbredsmæssigt ufarligt, men kan være socialt uacceptabelt og bare af den grund nødvendigt at mindske. Der findes nogle simple råd og vink til at mindske tendensen til at snorke. Disse råd kan ses her.